
Miljø & Mad: Filmforevisning
NOAH får besøg af vores armenske partnere Green Armenia - og du får også mulighed for at møde dem!
Green Armenia er i København for at dele deres historier om miljøproblemer i og for at lære om danske vandrensningsanlæg. Hvorfor? Fordi de har et spildevandsproblem i Armenien.
Et problem der er så stort, at det meste friske frugt og grønt dyrket i landet, er vandet med kloakvand fyldt med afføring og kemikalier.
Det er en farlig cocktail, men ingen med hverken magt eller midler er villige til at gøre noget ved det.
Det vil Green Armenia til gengæld. Derfor har de lavet dokumentaren Yuck Factor, der dykker dybt i det brune vand og kommer til bunds i vandrensningsproblemerne.
Kom og se filmen, mød folkene bag og del en middag med os.
Program:
17.00 Introduktion af Green Armenia v. Tehmine Yenoqyan og Vahe Ohanyan
17.20 Filmvisning
18.00 Q&A
18.30 Fællesspisning
OBS: Arrangementet kommer til at foregå på engelsk